Flere og flere tyer til det sundeste og meget hippe skyr. Jeg har selv været der og jeg følte mig da også super sund så længe det varede. Men. Jeg kan ikke fordrage smagen – selvom jeg pynter det nok så fint, eller blender det med en masse bær – så huer det mig altså ikke – og jeg tør godt sige det, selvom min veninde spiser det som om at det var slik. Fy for pokker. Jeg har fundet det, der virker for mig, og dette indlæg skal være en inspiration til, at man sagtens kan være sund – uden skyr med de mange proteiner og den lave fedtprocent. Jeg er simpelthen for morgensur til ikke at skulle have noget jeg synes om til morgenmad og så kan A38 altså være rimelig godt med alligevel.
Jeg har bevidst valgt at udelukke brød fra mine måltider; dermed ikke sagt, at jeg ALDRIG spiser brød, for det gør jeg (pizza er altså kedelig uden en fuldkornsbund – og pitabrød er dødsyge uden pitabrødet; alt med måde). De gange, hvor jeg kan undvære og undlade brødet, gør jeg det. Heldigvis får man sjældent brød til aftensmåltiderne (og serveres der flute til grillmaden forkæler jeg mig selv med ekstra af den gode salat i stedet). Det skyldes, at jeg i længere tid følte mig oppustet og havde ondt i maven. Efter at have udelukket brød om morgenen og til frokost, har jeg fået en helt anden ro i maven – jeg har tabt mig lidt, og jeg føler, at hele min krop er mere afbalanceret – og! Min mave er flad igen. Jeg plejer at spise A38 natural 0,5 % til morgenmad for at slippe for sukkerorgiet, men jeg har fundet et luksusalternativ til de dage, hvor morgenerne er lidt mere særlige end blot A38-natural-smagen. Alternativet er lige så syndigt som yoghurtprodukter, men til at overkomme og stadig bedre end franskbrødsmadder med ost og marmelade – og dermed kan søndag morgen, der før var fyldt med rundstykker, sagtens blive lækker og anderledes alligevel – takket være A38 med hyldeblomstsmag.
Kigger man på Arla’s hjemmeside, vil man straks se, at selvom der er tale om et A38 produkt, så er det altså ikke spor sundere – hvilket jeg måtte sande da jeg var blevet afhængig af produktet.
Der er altså ingen tvivl om, at skyr er det helt optimale, hvis man virkelig skal have noget der mætter, og noget der er sundt. For mig er det bedste og sundeste morgenmåltid:
Gør Jer selv den tjeneste at riste mandler og græskarkerner på en tør pandekagepande – eller bare en almindelig pande. Så kommer smagen virkelig til sin ret.
Jeg bruger altid pandekagepanden, så jeg ved, at der ikke har været kød og finurlige ting på – og at smagen derfor er så ren som mulig. Så! Pandekagepanden på det højeste blus, på med nødderne, riste riste riste i 1-2 minutter til græskarkernerne popper og mandlerne får en gylden farve – og så er det bare at skylle blåbærene – og SÅ skal A38’en ellers bare toppes med denne blanding. Er man virkelig sulten kan man sagtens riste lidt havregryn tørt sammen med nødderne.
Mandler er gode, da der er tale om sundt fedt (umættede fedtsyrer), og så har de sundshedsfremmende effekt. Græskarkerner indeholder også sundt fedt og er rige på zink (som er bekæmper sukkertrangen). Havregryn er fuldkorn og mættende, men spiser jeg for meget laver min mave altså bøvl. Blåbær er rig på antioxidanter, fibre og c-vitaminer.
Derudover laver jeg mig en kop grøn/hvid te. Lige for tiden er det Nicolas Vahés T1 med passion og kokos – den er lige i øjet, hvis man spørger mig. Den kan købes her.
Chris Malinchaks So Good To Me. For wauw, hvor er det bare et alt for sprødt og lækker sommernummer. Det kan bruges til løbeturen, til drinks på terrassen, til cykelturen hjem fra byen. Jeg synes, at det vibrerer langt væk af lækker stemning og ro.
Christopher Malinchak er DJ’ens rigtige navn – og denne her sang er amerikanerens debut single. Han har produceret forskellige elektropop/house sounds, som man nemt finder, hvis man youtuber ham. Gutten er 37 år gammel, og jeg håber, at jeg skal høre meget mere til ham!
Niceville blev udgivet i 2010 og omhandler overordnet set om forholdet mellem den sorte hushjælp og deres hvide fruer i den amerikanske delstat Mississippi i 1960erne, hvor apartheid i den grad blev sat på spidsen. Loven, der kræver adskillelse mellem sorte og hvide er netop blevet afskaffet. Dette giver naturligvis anledning til spændinger i et samfund, hvor de hvide i mange år har været vant til at være bedre stillet end de sorte. Den kære og omsorgsfulde Aibileen indvilger i at fortælle om hendes liv som sort tjenestepige til miss Skeeter – en hvid frue, der på ingen måde passer ind i traditionerne og de hvide fruers samfund – og som mest af alt har lidt et kæmpe afsavn idet hendes egen sorte mammy forsvandt fra deres hjem lige pludselig. Det hele bliver til en bog, der først og fremmest har til formål at berette om sandheden; om det, ingen taler om, men mange sikkert har tænkt. Og det skaber røre i vandene!
Romanens fortællersynsvinkel spænder bredt, da kapitlerne er inddelt i personer. Historien fortælles kronologisk – men i det ene kapitel fortæller Aibileen, mens i det næste fortsætter miss Skeeter – og sådan forløber kapitlerne fra ende til anden. Dette giver læseren et indtryk af “flere sider af samme sag”, men siger bestemt også noget om forfatterens grundighed og evne til at indleve sig i historien der fortælles. Det skaber desuden et højt spændingsniveau, da man som læser ikke kan vente på at høre, hvordan den hvide frue reagerer på den sortes handlinger – og omvendt. Kathryn Stockett er yderst troværdig. Bogen er fiktion men har mange elementer fra hendes egen opvækst i Mississippi – prøv evt. at google hende efter at du har læst bogen!
Romanen fortæller, at det på det menneskelige plan kan være svært at acceptere, at ens rolle og ens plads i samfundet bliver ændret; hvad enten man har ønsket det eller ej. Bogen handler om venskaber på tværs af etnicitet, om menneskelig godhed og om hvad der sker, når man ikke følger traditionerne. Romanen er fantastisk humoristisk og velskrevet, og jeg kan bestemt anbefale den – den gør dig klogere som menneske. Bogen får 5 B’er ud af 5. Jeg slugte den råt for usødet.
B B B B B