Morgenmad photo B7A94E0C_zps1688d913.jpg

Flere og flere tyer til det sundeste og meget hippe skyr. Jeg har selv været der og jeg følte mig da også super sund så længe det varede. Men. Jeg kan ikke fordrage smagen – selvom jeg pynter det nok så fint, eller blender det med en masse bær – så huer det mig altså ikke – og jeg tør godt sige det, selvom min veninde spiser det som om at det var slik. Fy for pokker. Jeg har fundet det, der virker for mig, og dette indlæg skal være en inspiration til, at man sagtens kan være sund – uden skyr med de mange proteiner og den lave fedtprocent. Jeg er simpelthen for morgensur til ikke at skulle have noget jeg synes om til morgenmad og så kan A38 altså være rimelig godt med alligevel.

Jeg har bevidst valgt at udelukke brød fra mine måltider; dermed ikke sagt, at jeg ALDRIG spiser brød, for det gør jeg (pizza er altså kedelig uden en fuldkornsbund – og pitabrød er dødsyge uden pitabrødet; alt med måde). De gange, hvor jeg kan undvære og undlade brødet, gør jeg det. Heldigvis får man sjældent brød til aftensmåltiderne (og serveres der flute til grillmaden forkæler jeg mig selv med ekstra af den gode salat i stedet). Det skyldes, at jeg i længere tid følte mig oppustet og havde ondt i maven. Efter at have udelukket brød om morgenen og til frokost, har jeg fået en helt anden ro i maven – jeg har tabt mig lidt, og jeg føler, at hele min krop er mere afbalanceret – og! Min mave er flad igen. Jeg plejer at spise A38 natural 0,5 % til morgenmad for at slippe for sukkerorgiet, men jeg har fundet et luksusalternativ til de dage, hvor morgenerne er lidt mere særlige end blot A38-natural-smagen. Alternativet er lige så syndigt som yoghurtprodukter, men til at overkomme og stadig bedre end franskbrødsmadder med ost og marmelade – og dermed kan søndag morgen, der før var fyldt med rundstykker, sagtens blive lækker og anderledes alligevel – takket være A38 med hyldeblomstsmag.

Kigger man på Arla’s hjemmeside, vil man straks se, at selvom der er tale om et A38 produkt, så er det altså ikke spor sundere – hvilket jeg måtte sande da jeg var blevet afhængig af produktet.

  • A38, Arla, hyldeblomst: 9 % kulhydrater, 0,5 % fedt, 4 % proteiner  kilde her
  • A38 Arla, natural: 3,5 % kulhydrater, 0,5 % fedt, 4,5 % proteiner, kilde her
  • Cheasy yoghurt, skovbær: 6 % kulhydrater, 0.1% fedt 4 % proteiner, kilde her
  • Cheasy skyr, natural: 3,5 % kulhydrater, 0,2 % fedt, 11 % proteiner, kilde her

Der er altså ingen tvivl om, at skyr er det helt optimale, hvis man virkelig skal have noget der mætter, og noget der er sundt. For mig er det bedste og sundeste morgenmåltid:

  • 1 tallerken A38 natural, laveste fedtprocent, 0,5 % (i dag blev det så forkælelsesdag / A38 med hyldeblomst)
  • 1 håndfuld mandler
  • 1 lille håndfuld græskarkerner
  • 1 håndfuld bær (i dag blåbær)
  • evt. en håndfuld havregryn, hvis du er sulten – (jeg undlod det i dag)

Gør Jer selv den tjeneste at riste mandler og græskarkerner på en tør pandekagepande – eller bare en almindelig pande. Så kommer smagen virkelig til sin ret.

Jeg bruger altid pandekagepanden, så jeg ved, at der ikke har været kød og finurlige ting på – og at smagen derfor er så ren som mulig. Så! Pandekagepanden på det højeste blus, på med nødderne, riste riste riste i 1-2 minutter til græskarkernerne popper og mandlerne får en gylden farve – og så er det bare at skylle blåbærene – og SÅ skal A38’en ellers bare toppes med denne blanding. Er man virkelig sulten kan man sagtens riste lidt havregryn tørt sammen med nødderne.

Mandler er gode, da der er tale om sundt fedt (umættede fedtsyrer), og så har de sundshedsfremmende effekt. Græskarkerner indeholder også sundt fedt og er rige på zink (som er bekæmper sukkertrangen). Havregryn er fuldkorn og mættende, men spiser jeg for meget laver min mave altså bøvl. Blåbær er rig på antioxidanter, fibre og c-vitaminer.

Derudover laver jeg mig en kop grøn/hvid te. Lige for tiden er det Nicolas Vahés T1 med passion og kokos – den er lige i øjet, hvis man spørger mig. Den kan købes her.

Skærmbillede 2013-07-26 kl. 15.17.56