Flere og flere tyer til det sundeste og meget hippe skyr. Jeg har selv været der og jeg følte mig da også super sund så længe det varede. Men. Jeg kan ikke fordrage smagen – selvom jeg pynter det nok så fint, eller blender det med en masse bær – så huer det mig altså ikke – og jeg tør godt sige det, selvom min veninde spiser det som om at det var slik. Fy for pokker. Jeg har fundet det, der virker for mig, og dette indlæg skal være en inspiration til, at man sagtens kan være sund – uden skyr med de mange proteiner og den lave fedtprocent. Jeg er simpelthen for morgensur til ikke at skulle have noget jeg synes om til morgenmad og så kan A38 altså være rimelig godt med alligevel.

Jeg har bevidst valgt at udelukke brød fra mine måltider; dermed ikke sagt, at jeg ALDRIG spiser brød, for det gør jeg (pizza er altså kedelig uden en fuldkornsbund – og pitabrød er dødsyge uden pitabrødet; alt med måde). De gange, hvor jeg kan undvære og undlade brødet, gør jeg det. Heldigvis får man sjældent brød til aftensmåltiderne (og serveres der flute til grillmaden forkæler jeg mig selv med ekstra af den gode salat i stedet). Det skyldes, at jeg i længere tid følte mig oppustet og havde ondt i maven. Efter at have udelukket brød om morgenen og til frokost, har jeg fået en helt anden ro i maven – jeg har tabt mig lidt, og jeg føler, at hele min krop er mere afbalanceret – og! Min mave er flad igen. Jeg plejer at spise A38 natural 0,5 % til morgenmad for at slippe for sukkerorgiet, men jeg har fundet et luksusalternativ til de dage, hvor morgenerne er lidt mere særlige end blot A38-natural-smagen. Alternativet er lige så syndigt som yoghurtprodukter, men til at overkomme og stadig bedre end franskbrødsmadder med ost og marmelade – og dermed kan søndag morgen, der før var fyldt med rundstykker, sagtens blive lækker og anderledes alligevel – takket være A38 med hyldeblomstsmag.

Kigger man på Arla’s hjemmeside, vil man straks se, at selvom der er tale om et A38 produkt, så er det altså ikke spor sundere – hvilket jeg måtte sande da jeg var blevet afhængig af produktet.

• A38, Arla, hyldeblomst: 9 % kulhydrater, 0,5 % fedt, 4 % proteiner  kilde her
• A38 Arla, natural: 3,5 % kulhydrater, 0,5 % fedt, 4,5 % proteiner, kilde her
• Cheasy yoghurt, skovbær: 6 % kulhydrater, 0.1% fedt 4 % proteiner, kilde her
• Cheasy skyr, natural: 3,5 % kulhydrater, 0,2 % fedt, 11 % proteiner, kilde her

Der er altså ingen tvivl om, at skyr er det helt optimale, hvis man virkelig skal have noget der mætter, og noget der er sundt. For mig er det bedste og sundeste morgenmåltid:

• 1 tallerken A38 natural, laveste fedtprocent, 0,5 % (i dag blev det så forkælelsesdag / A38 med hyldeblomst)
• 1 håndfuld mandler
• 1 lille håndfuld græskarkerner
• 1 håndfuld bær (i dag blåbær)
• evt. en håndfuld havregryn, hvis du er sulten – (jeg undlod det i dag)

Gør Jer selv den tjeneste at riste mandler og græskarkerner på en tør pandekagepande – eller bare en almindelig pande. Så kommer smagen virkelig til sin ret.

Jeg bruger altid pandekagepanden, så jeg ved, at der ikke har været kød og finurlige ting på – og at smagen derfor er så ren som mulig. Så! Pandekagepanden på det højeste blus, på med nødderne, riste riste riste i 1-2 minutter til græskarkernerne popper og mandlerne får en gylden farve – og så er det bare at skylle blåbærene – og SÅ skal A38’en ellers bare toppes med denne blanding. Er man virkelig sulten kan man sagtens riste lidt havregryn tørt sammen med nødderne.

Mandler er gode, da der er tale om sundt fedt (umættede fedtsyrer), og så har de sundshedsfremmende effekt. Græskarkerner indeholder også sundt fedt og er rige på zink (som er bekæmper sukkertrangen). Havregryn er fuldkorn og mættende, men spiser jeg for meget laver min mave altså bøvl. Blåbær er rig på antioxidanter, fibre og c-vitaminer.

Derudover laver jeg mig en kop grøn/hvid te. Lige for tiden er det Nicolas Vahés T1 med passion og kokos – den er lige i øjet, hvis man spørger mig. Den kan købes her.

Niceville blev udgivet i 2010 og omhandler overordnet set om forholdet mellem den sorte hushjælp og deres hvide fruer i den amerikanske delstat Mississippi  i 1960erne, hvor apartheid i den grad blev sat på spidsen. Loven, der kræver adskillelse mellem sorte og hvide er netop blevet afskaffet. Dette giver naturligvis anledning til spændinger i et samfund, hvor de hvide i mange år har været vant til at være bedre stillet end de sorte. Den kære og omsorgsfulde Aibileen indvilger i at fortælle om hendes liv som sort tjenestepige til miss Skeeter – en hvid frue, der på ingen måde passer ind i traditionerne og de hvide fruers samfund – og som mest af alt har lidt et kæmpe afsavn idet hendes egen sorte mammy forsvandt fra deres hjem lige pludselig. Det hele bliver til en bog, der først og fremmest har til formål at berette om sandheden; om det, ingen taler om, men mange sikkert har tænkt. Og det skaber røre i vandene!

Romanens fortællersynsvinkel spænder bredt, da kapitlerne er inddelt i personer. Historien fortælles kronologisk – men i det ene kapitel fortæller Aibileen, mens i det næste fortsætter miss Skeeter – og sådan forløber kapitlerne fra ende til anden. Dette giver læseren et indtryk af “flere sider af samme sag”, men siger bestemt også noget om forfatterens grundighed og evne til at indleve sig i historien der fortælles. Det skaber desuden et højt spændingsniveau, da man som læser ikke kan vente på at høre, hvordan den hvide frue reagerer på den sortes handlinger – og omvendt. Kathryn Stockett er yderst troværdig. Bogen er fiktion men har mange elementer fra hendes egen opvækst i Mississippi – prøv evt. at google hende efter at du har læst bogen!

Romanen fortæller, at det på det menneskelige plan kan være svært at acceptere, at ens rolle og ens plads i samfundet bliver ændret; hvad enten man har ønsket det eller ej. Bogen handler om venskaber på tværs af etnicitet, om menneskelig godhed og om hvad der sker, når man ikke følger traditionerne. Romanen er fantastisk humoristisk og velskrevet, og jeg kan bestemt anbefale den – den gør dig klogere som menneske. Bogen får 5 B’er ud af 5. Jeg slugte den råt for usødet.

B B B B B

I dag var min familie og jeg til min kusines fødselsdag – hele 31 år gammel blev hun. I mit hovede er hun stadig 25; og det minder mig blot om, at jeg ikke er en teenagepige længere. Det skulle egentlig bare være til noget kaffe og kage; og det fik vi da også! Derudover havde min tante søreme lige fået 2 liter rejer ind ad døren – og hun havde tilmed medbragt dem.

En hyggelig fødselsdag blev straks endnu hyggeligere; vi skulle alle sidde med “fingrene” i det, og jeg elsker rejepille-princippet: ingen arm, ingen kage. De hurtige får mange madder, og dem, der nøler med det og snakker mere end de producerer – ja, de får bare ikke nær så mange rejemadder. Dog er der altid de bekymrede mødre, der sørger for, at alle nu får, og hvis de selv har for mange deler de ud til de andre.

Vi er i min familie rimelig gedigne til at pille rejer i og med, at vi samles 1,2 eller 3 gange om året og hygger os med det. Helt uformelt – og jeg elsker det. Der er ingen, der skal leve op til store kogeegenskaber- og forventninger, det er bare rejer. Friske rejer. Først ryger hovedet, så halen, og så midten. Der er altid STOR diskussion om, om man skal pille hovedet eller halen først. Og det minder mig om, at selvom vi alle døjer med store problemer; så er alle problemer ikke lige slemme.

Jeg elsker stemningen der opstår rundt om sådan et reje-pille-bord. Alle er koncentrerede – og der kommer nogle særlige tanker i gang. Snakken går, men man bestemmer selv, om man vil være en del af den – det vil de fleste i min familie nu gerne! I dag faldt emnerne på hækkeklipningen (mormor trængte gevaldigt til at få klippet sin – hvem skulle gøre det?), Sankt Hans aften (hvor var der bål?), eksaminer (min søster skal op i mundtlig matematik i morgen – og hun har ikke rigtig læst – GISP!) og derudover berettede mormor om sine naboer som kun hun kan gøre det. Og midt i al den summen, hvor alle kom til orde om løst og fast; ja, der følte jeg et snert af lykke.

Lykken kan godt være en rejemad. Og så er fisk sundt. Også på lyst brød.

Hvad har musicalen Aladdin at gøre med Operaen? Ikke særlig meget – og så alligevel! Jeg har lige købt billetter med min kusine til musicalen der spiller i Operaen fra 19. juli til  20. august. Den er produceret i Fredericia teater og har fået virkelig gode anmeldelser.  Hverken min kusine eller jeg er vokset op med disneyfilm (og ja! I måber sikkert… Men det er vi altså ikke!). Jeg har set et par disneyfilm ved min anden kusine, der er 10 år ældre end mig. Hun passede mig nogle gange da jeg var mindre; og så fik jeg lov til at se nogle af de smukke tegnefilm – bl.a. Aladdin og Løvernes Konge (så jeg er altså ikke helt fortabt!). Og nu bliver den til en musical. I københavn. Og jeg glæder mig!

Man kan købe billetter, og de koster mellem 107 0g 515 kr. Køb billetter her.

Fredericia Teater skriver om musicalen:

Produktionen på Fredericia Teater er blevet til, fordi Disney har peget på teatret på grund af dets fokus på musicaludvikling og talentpleje, og når tæppet går til oktober, er det første gang at Disneys ALADDIN kan opleves som musical i Europa. Forestillingen opføres på dansk, og de mange kendte hits vi kender fra filmen – bl.a. “Arabiens nat”, “Et helt nyt liv”, “Prins Ali” og “En ven som mig” samt 6 helt nye numre til musicalen – vil blive opført på dansk.  Med nutidig humor og et ekstremt tempo, er der tale om en musical som er helt sin egen. Man vil i Fredericia Teaters produktion af Disneys ALADDIN kunne se frem til at det arabiske møder både det skandinaviske og det amerikanske. En både unik og forfriskende blanding.

Læs mere på http://aladdinthemusical.dk

 

.. inspiration? Tjek denne hjemmeside www.svpply.com og bliv inspireret. Man kan lave sin egen profil, hvor man bare gemmer de ting, man synes om – så kan man altid logge ind og drømme lidt rundt når man ikke har købt et blad og skal hygge med en kop te!

Tjek evt. min liste:

https://svpply.com/CWOOD