Midt i alt den her søgen efter lejlighed, søgen efter identitet og søgen efter at blive voksen skete der i dag en dejlig ting! Min søde søde mor kom med en gave. Hun ved om nogen, hvor meget det hele går mig på, og hvor meget jeg kæmper – og hun er noget af det mest betænksomme og venlige. Så da jeg kom slæbende hjem fra arbejde i dag og var rigtig ynkelig, gav hun mig denne gave; et par RCPH fyrfadsstager – og de er bare SÅ fine. Jeg gav min skønne kusine én af dem i fødselsdagsgave i maj. Jeg fortalte mor om dem, og hvor fiiiiiine de var. Jeg elskerelskerelsker jo RCPH, og det ved hun – og det bedste af det hele er, at de viser hendes medfølelse og hendes kærlighed; hun ville give mig noget godt ovenpå en træls og hård uge. Af hjertet tak til min skønne mor, der altid prioriterer sig selv lavere end sine børn.
Jeg er træt. Træt af at arbejde 58 timer om ugen, og træt af, at jeg ikke har styr på, hvor jeg skal flytte hen i næste måned, når jeg starter på job i København. Jeg har nogle midlertidige løsninger – men lejligheden er der bare ikke. Så jeg er træt. Træt af at bekymre mig, og træt af at have høj puls når jeg vågner. Jeg ville gerne ligge kontrolfreaken på hylden og glæde mig over, at jeg snart skal starte på studie og på nyt spændende job!
I dag var min familie og jeg til min kusines fødselsdag – hele 31 år gammel blev hun. I mit hovede er hun stadig 25; og det minder mig blot om, at jeg ikke er en teenagepige længere. Det skulle egentlig bare være til noget kaffe og kage; og det fik vi da også! Derudover havde min tante søreme lige fået 2 liter rejer ind ad døren – og hun havde tilmed medbragt dem.
En hyggelig fødselsdag blev straks endnu hyggeligere; vi skulle alle sidde med “fingrene” i det, og jeg elsker rejepille-princippet: ingen arm, ingen kage. De hurtige får mange madder, og dem, der nøler med det og snakker mere end de producerer – ja, de får bare ikke nær så mange rejemadder. Dog er der altid de bekymrede mødre, der sørger for, at alle nu får, og hvis de selv har for mange deler de ud til de andre.
Vi er i min familie rimelig gedigne til at pille rejer i og med, at vi samles 1,2 eller 3 gange om året og hygger os med det. Helt uformelt – og jeg elsker det. Der er ingen, der skal leve op til store kogeegenskaber- og forventninger, det er bare rejer. Friske rejer. Først ryger hovedet, så halen, og så midten. Der er altid STOR diskussion om, om man skal pille hovedet eller halen først. Og det minder mig om, at selvom vi alle døjer med store problemer; så er alle problemer ikke lige slemme.
Jeg elsker stemningen der opstår rundt om sådan et reje-pille-bord. Alle er koncentrerede – og der kommer nogle særlige tanker i gang. Snakken går, men man bestemmer selv, om man vil være en del af den – det vil de fleste i min familie nu gerne! I dag faldt emnerne på hækkeklipningen (mormor trængte gevaldigt til at få klippet sin – hvem skulle gøre det?), Sankt Hans aften (hvor var der bål?), eksaminer (min søster skal op i mundtlig matematik i morgen – og hun har ikke rigtig læst – GISP!) og derudover berettede mormor om sine naboer som kun hun kan gøre det. Og midt i al den summen, hvor alle kom til orde om løst og fast; ja, der følte jeg et snert af lykke.
Lykken kan godt være en rejemad. Og så er fisk sundt. Også på lyst brød.
Jaja, her sidder jeg så. Fredag aften it is, og jeg laver INTET sjovt. Jeg er i bolighelvede og mangler lejlighed i København; ret meget endda – for jeg har fået job pr. 5/7. Selvom jeg nu har søgt lejlighed i 3 måneder, er der endnu ikke kommet noget positivt ud af det; og det overskygger ligesom glæden ved, at jeg har fået et job, som jeg rigtig gerne ville have! Nå. Så her sidder jeg. Med min computer og en kildevand – og et tændt stearinlys for ligesom at skabe lidt hygge og god stemning omkring alt det her. Inderst inde bander og svovler jeg over den håbløse situation det er, at være kommende studerende i København – og sådan har det været i 3 måneder; hver dag har jeg fået lidt mere ondt i maven over boligsituationen. “Jeg skal ikke have et kollegieværelse” minder jeg mig selv om – for jeg har holdt sabbatår og sparet op – og ikke mindst glædet mig – til at få en lejlighed. Udadtil leder jeg bare. Dag efter dag – og jeg håber virkelig, at det snart giver pote; og at I laver noget, der er lidt sjovere i aften! God fredag.
Hvad har musicalen Aladdin at gøre med Operaen? Ikke særlig meget – og så alligevel! Jeg har lige købt billetter med min kusine til musicalen der spiller i Operaen fra 19. juli til 20. august. Den er produceret i Fredericia teater og har fået virkelig gode anmeldelser. Hverken min kusine eller jeg er vokset op med disneyfilm (og ja! I måber sikkert… Men det er vi altså ikke!). Jeg har set et par disneyfilm ved min anden kusine, der er 10 år ældre end mig. Hun passede mig nogle gange da jeg var mindre; og så fik jeg lov til at se nogle af de smukke tegnefilm – bl.a. Aladdin og Løvernes Konge (så jeg er altså ikke helt fortabt!). Og nu bliver den til en musical. I københavn. Og jeg glæder mig!
Man kan købe billetter, og de koster mellem 107 0g 515 kr. Køb billetter her.
Fredericia Teater skriver om musicalen:
Produktionen på Fredericia Teater er blevet til, fordi Disney har peget på teatret på grund af dets fokus på musicaludvikling og talentpleje, og når tæppet går til oktober, er det første gang at Disneys ALADDIN kan opleves som musical i Europa. Forestillingen opføres på dansk, og de mange kendte hits vi kender fra filmen – bl.a. “Arabiens nat”, “Et helt nyt liv”, “Prins Ali” og “En ven som mig” samt 6 helt nye numre til musicalen – vil blive opført på dansk. Med nutidig humor og et ekstremt tempo, er der tale om en musical som er helt sin egen. Man vil i Fredericia Teaters produktion af Disneys ALADDIN kunne se frem til at det arabiske møder både det skandinaviske og det amerikanske. En både unik og forfriskende blanding.
