Flowers are a girl's best friend...

Anmeldelse af Niceville

 photo 35222d6e-bb8c-4c3e-8459-468914d5089e_zps417167ba.jpg

 

Niceville blev udgivet i 2010 og omhandler overordnet set om forholdet mellem den sorte hushjælp og deres hvide fruer i den amerikanske delstat Mississippi  i 1960erne, hvor apartheid i den grad blev sat på spidsen. Loven, der kræver adskillelse mellem sorte og hvide er netop blevet afskaffet. Dette giver naturligvis anledning til spændinger i et samfund, hvor de hvide i mange år har været vant til at være bedre stillet end de sorte. Den kære og omsorgsfulde Aibileen indvilger i at fortælle om hendes liv som sort tjenestepige til miss Skeeter – en hvid frue, der på ingen måde passer ind i traditionerne og de hvide fruers samfund – og som mest af alt har lidt et kæmpe afsavn idet hendes egen sorte mammy forsvandt fra deres hjem lige pludselig. Det hele bliver til en bog, der først og fremmest har til formål at berette om sandheden; om det, ingen taler om, men mange sikkert har tænkt. Og det skaber røre i vandene!

Romanens fortællersynsvinkel spænder bredt, da kapitlerne er inddelt i personer. Historien fortælles kronologisk – men i det ene kapitel fortæller Aibileen, mens i det næste fortsætter miss Skeeter – og sådan forløber kapitlerne fra ende til anden. Dette giver læseren et indtryk af “flere sider af samme sag”, men siger bestemt også noget om forfatterens grundighed og evne til at indleve sig i historien der fortælles. Det skaber desuden et højt spændingsniveau, da man som læser ikke kan vente på at høre, hvordan den hvide frue reagerer på den sortes handlinger – og omvendt. Kathryn Stockett er yderst troværdig. Bogen er fiktion men har mange elementer fra hendes egen opvækst i Mississippi – prøv evt. at google hende efter at du har læst bogen!

Romanen fortæller, at det på det menneskelige plan kan være svært at acceptere, at ens rolle og ens plads i samfundet bliver ændret; hvad enten man har ønsket det eller ej. Bogen handler om venskaber på tværs af etnicitet, om menneskelig godhed og om hvad der sker, når man ikke følger traditionerne. Romanen er fantastisk humoristisk og velskrevet, og jeg kan bestemt anbefale den – den gør dig klogere som menneske. Bogen får 5 B’er ud af 5. Jeg slugte den råt for usødet.

B B B B B

 

 

Næste indlæg

Flowers are a girl's best friend...