Endnu en uge er ved at gå på hæld, og jeg er helt, helt smadret. Jeg var ude og servere i går. For det første mødte jeg tidligere end hvad egentlig aftalt var – k. 16. og jeg fik fri kl. 4 om natten. Brylluppet blev holdt og alle var glade. Der var smukke taler og fine sange – og en smuk brud! Det var dødsjovt og hyggeligt. Når man er i gang synes jeg ikke, at det er hårdt, men for helgoland hvor var mine ben ømme da jeg kom hjem i seng kl 4.30. Tanken om, at jeg skulle møde på mit arbejde kl. 8 nul dut virkede uoverskuelig og nærmest uvirkelig. “Det kommer ikke til at ske” tænkte jeg. Men det gjorde det. Mobilalarmen ringede kl. 7.15 og op sprang jeg. Eller okay, jeg væltede ud af sengen for så at hoppe i arbejdstøjet. Jeg rensede min hud og puttede godt med fugtighedscreme på – det ville være synd at sige, at jeg var på toppen, men det fungerede – og jeg kom på arbejde til tiden.

Jeg fik fri 18.15 og min søde mor og søster havde lavet lækker pizza til jeg kom hjem. Nu er jeg mæt og glad over de tjente penge – og jeg kan mærke, at de sædvanlige mavebøjninger bliver skubbet til i morgen formiddag.

Godnat!