Lørdag it is - i den hvide trøje..

Scrub som en viking

23593132b2e811e2866d22000a9f137d_7-1

 

Min familie består af far, mor, min søster, vores hund Balder og jeg. Vi gør meget ud af at fejre fødselsdage fra morgenstunden – det er vigtigt for alle, at vi er sammen den dag, så man rigtig kan føle, at det er en særlig dag – hvor der er tid til at være sammen i modsætning til travle hverdage. Min mor har siden at min søster og jeg var helt små sørget for, at der ALTID er en gave til den søster, der ikke har fødselsdag – forkælet? Måske – i hvert fald nyder jeg også godt af, når min søster har fødselsdag; og i år var ingen undtagelse.

Jeg fik nemlig denne skønne og smukke scrub fra det nordiske mærke Raunsborg. Den er lavet til alle hudtyper, hvilket betyder, at den er ganske mild – så selv sarte hudtyper kan bruge den (men tjek lige op på, om du kan tåle ingredienserne der er i for en god ordens skyld).

Der anbefales, at man bruger den 1-2 gange ugentlig for at stimulere cellefornyelsen og gøre huden blødere. Den smøres blot ud i ansigtigt, der masseres i cirkelformede bevægelser, og så skylles der afslutningsvis af med lunkent vand.

Jeg kan varmt anbefale scrubben; huden bliver lækker, den river og kradser ikke som nogle scrubs kan gøre det, og den dufter dejlig mildt. Den indeholder lækre nordiske sager, såsom græskarkerner, kamille og birkebark der hver især har deres funktioner. Jeg elsker tanken om, at det er et nordisk produkt, som er lavet til nordiske piger – vores hud kan være mere sart og lys end andres, og jeg synes, det er oplagt at lave et mærke, der tager hensyn til de udfordringer, der nu kan være. Huden bliver lækker og fyldes med glød efter en omgang med scrubben i badet.

Raunsborg Nordic er et forholdsvis nyt mærke, der er udfaldet af et samarbejde mellem modeeksperten Jim Lyngvild og Plum A/S, der har lavet skønhedsprodukter i længere tid.

Kig ind på deres flotte hjemmeside her: http://raunsborg.dk og bliv klogere på historien og sjælen bag, og køb scrubben for 129 kr. her: http://raunsborg.dk/ansigt/face-scrub

Hurra for Jim Lyngvild, der desuden altid virker sød og veloplagt på tv!

 

 

 

Næste indlæg

Lørdag it is - i den hvide trøje..